Ridefysioterapi
Ridefysioterapi
Ridefysioterapeuten kan hjælpe rytteren til at sidde så hensigtsmæssigt og korrekt på hesten som muligt, således at nedenstående effekt opnåes.
- Holdningskorrektion
- Stabilitetstræning (muskler omkring rygsøjlen)
- Vægtfordeling og balancetræning
- Træning af gangfunktion
- Midtliniefornemmelse og koordinationstræning
- Tonusregulering (grundspænding i muskulaturen)
- Afspænding og udspænding
- Større postural kontrol (hoved- og kropskontrol)
- Generel styrkelse af kroppens muskler
- Forbedret sansemotorik
Rideøvelserne er tilpasset den enkeltes behov og handicap. Inden du kommer til hest, vurderer vi behovet for hjælpemidler, hjælpere og hvilken hest, der passer bedst til den enkelte og den enkeltes handicap.
Herefter starter vi stille og roligt, så du bliver tryg ved situationen. Alt foregår i dit tempo. Vi starter med øvelser i skridt, hvilket er den gangart, som primært bliver benyttet. Skridt er gangarten, hvor hesten går i et roligt tempo. Der kan efterfølgende rides i trav efter vurdering af forløb og om dette er hensigtsmæssigt.
Hvem er ridefysioterapi for?
Alle, som er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi.
Diagnoserne kan inddeles i 4 hovedgrupper:
- Medfødte eller arvelige sygdomme
- Erhvervede neurologiske sygdomme
- Fysisk handicap som følge af ulykke
- Nedsættelse af led - og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme
Herudover er der tilskud fra sygesikringen til:
- Blinde og svagtseende
- Autister
- Personer med Down's Syndrom
Forskellige andre kriterier skal være opfyldt, men ved henvendelse til egen læge eller ridefysioterapeuten kan du få meget mere at vide.
Kontakt for mere info
Ønsker du at vide mere om, hvordan vi skræddersyr ridefysioterapi til den enkeltes behov og handicap? Så er du mere end velkommen til at kontakte os.